Esbjerg valgte i vinter at ophæve kontrakten med Kevin Bechmann Timm, der skiftede til FC Roskilde. Han kunne dog ikke forhindre at holdet fra domkirkebyen rykkede ned, men angriberen tager ikke med i 2. division.
Han skifter i stedet til AB på en toårig aftale, som skaber glæde hos akademikerne fra Gladsaxe.
- Vi har fulgt Kevin tilbage fra hans tid i KB, og vi ved derfor også hvad han står for. Han har, set med vores øjne, gode forudsætninger for at komme til at lave mål i Betsafe Ligaen og derigennem være med til at kunne gøre en forskel, siger sportschef John Møller til klubbens hjemmeside.
Bechmann Timm nåede i FC Roskilde at spille 12 kampe og score en enkelt gang.



AB
FC Roskilde
Betinia Liga
CampoBet 2. division






























