3F Superliga -AGF’er runder skarpt hjørne
2009-04-12 15:17:07
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

AGF’er runder skarpt hjørne

AGFs Jens Gjesing spiller sin kamp nummer 100 i den hvide trøje, når det i morgen går løs mod FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Anders Kure har netop rundet 100 kampe for AGF, og i morgen runder endnu en af århusianernes spillere så 100 kampe for klubben. Jubilaren i kampen mod FC Midtjylland er Jens Gjesing, der 21. november 2004 fik debut i den hvide trøje.

- Jeg har godt lagt mærke til, at jeg var tæt på de 100 kampe, og det er da en dejlig fornemmelse, siger Gjesing til klubbens hjemmeside.

AGF kan gå ind til mandagens kamp med langt mindre pres end tidligere, da man torsdag slog AC Horsens. Dermed kan man spille stort set frit, og det kan give pote.

- Det er vigtigt, at vi er skarpe foran vores eget mål, for hvis vi holder nullet, er jeg sikker på at vi nok skal vinde. Det handler meget om, at vi kommer ud over stepperne og tager kampen op med FC Midtjylland, siger Gjesing.

Jens Gjesing spillede senest det meste af kampen i midterforsvaret, men det ventes at han er tilbage på midtbanen mod FCM.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce