Søndag tegner sig til at blive en af de rigtigt sjove dage for forsvarsspilleren Kenneth Emil Petersen. Således bidrog han med en scoring, da AaB vandt for første gang i fire forsøg, og efterfølgende kunne han skrive under på en ny aftale med klubben.
- Vi har tegnet en ny aftale for de kommende tre år. Vi er rigtigt glade for Kenneth Emil, og derfor var det en prioritet for os at få forlænget med ham. Vi har et spændende projekt kørende, og det er lige så vigtigt at få forlænget med de rutinerede spillere, siger AaB-boss Lynge Jakobsen til bold.dk.
- Jeg har en del aftaler, som jeg skal have afklaret, og derfor er det en god nyhed, at vi nu har fået Kenneth Emil på plads. Han bliver en vigtig del af klubben i de kommende år, siger Jakobsen.
27-årige Kenneth Emil Petersen har været i AaB, siden han i 2009 tog turen fra Horsens. Han har ligeledes en fortid i Herfølge BK.


AaB
3F Superliga































