På søndag kan AaB for første gang i otte sæsoner sikre sig muligheden for at komme en tur ud i Europa, når de møder Viborg i playoff-kampen i 3F Superligaen.
Her vil vinderen gå ind i Conference League-kvalifikationen, og det ville betyde en del for AaB og klubbens selvforståelse, hvis de ender med at trække det længste strå.
Det fortæller direktør Thomas Bælum i et interview med Nordjyske.
- Det vil betyde noget for selvforståelsen i AaB, at vi får vist, at vi er med igen. Vi er bevidste om, at selv hvis vi slår Viborg, vil der være nogle kvalifikationsrunder før et eventuelt gruppespil, men da vi introducerede Nordkraften, sagde vi jo, at vi ville vinde en pokal og spille europæisk igen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvis det ender med succes til AaB, har de fortsat lang vej til et europæisk gruppespil.
Vinderen af søndagens playoff-kamp vil nemlig træde ind i 2. kvalifikationsrunde i Conference League.
Man skal tilbage til 2014 for at finde AaB's seneste kampe i europæisk fodbold. Her forsøgte nordjyderne at kvalificere sig til Champions League, men det satte APOEL Nicosia en stopper for.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga




































