

AaB spillede fredag 1-1 mod Vejle Boldklub i en kamp, hvor cheftræner Marti Cifuentes skiftede lidt formation undervejs.
Cifuentes er godt tilfreds med præstationen, og han så fremskridt på holdet.
- Jeg er meget stolt at drengenes indsats. Vi startede godt og var stærke på standardsituationer, men så havde vi en periode, hvor vi kom til at stå for dybt, så vi ændrede systemet og gik fra tre til fire i bagkæden, siger Cifuentes efter kampen.
- Det hjalp os til at stå lidt højere igen, og det var det samme i starten af anden halvleg. Vi blev lidt mere rolige på bolden, og vi sluttede anden halvleg stærkt af.
- Vi fik ikke scoret igen, men det vigtigste for mig var, at vi skabte chancerne, og vi havde en god fornemmelse både defensivt og på bolden. Vi gav ikke mange chancer væk i anden halvleg.
- Det er altid skuffende ikke at vinde, også selvom vi spillede på udebane mod et godt hold. Men der var fremskridt i præstationen, og det skal vi være tilfredse med.
Artiklen fortsætter efter billedet

Cifuentes skiftede formation to gange i forsvaret, og han kan godt lide den fleksibilitet.
- Vi stod for dybt, og derfor var det svært at presse og komme fremad, og derfor skiftede jeg formation.
- I de sidste minutter følte vi, at vi igen kunne presse lidt højere, og derfor gik vi tilbage til tre midtstoppere. Det er en fleksibilitet, jeg godt kan lide.
- Formationen er ikke så vigtig for mig. Det er vigtigt at kunne håndtere forskellige faser i kampene og udfordre modstanderen på den måde, siger Cifuentes.
AaB har 33 point for 25 kampe og topper nedrykningsspillet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga





































