Tim Prica skal have øget konkurrence, efter Tom van Weert har forladt AaB, og derfor har nordjyderne denne sommer jagtet en ny angriber.
Den proces er ifølge sportschef Inge André Olsen ganske fremskreden.
- Vi har jo sagt, at vi skal have en angriber, og vi er tæt på det nu. Det er nogle af de processer, vi har arbejdet med siden marts, og nu ser det ud til, at det går den rette vej.
- Vi håber, men man ved aldrig, før alt er underskrevet, siger Inge André Olsen til fanmediet Rishøjs Corner og fortsætter om, hvor tæt det er på at gå igennem:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis du havde taget en mand ude fra gaden, som skulle afslutte handlen, ville han sige, at det er 99 procent sikkert, men i og med jeg har siddet i processen over tid, ved jeg, at der også er nogle usikkerheder, som kan spille ind. Men det ser positivt ud.
AaB-sportschefen bekræfter efterfølgende, at der er tale om en udenlandsk angriber, men uddyber det ikke mere end det.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga
































