1. Division -Alsidig forsvarer i Frem
2006-05-30 13:00:53
Foto:

Alsidig forsvarer i Frem

Forsvareren Morten Hamm vil fortsætte på Frems førstehold, selvom han både skal være sponsorat-sælger og assistenttræner i næste sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den 31-årige forsvarer har efterhånden været i Frem i tre år, og han er et meget respekteret medlem af truppen. Derfor glæder træner Anders Theil sig til at have ham ved sin side til træning.

- Morten har med sin rutine, bl.a. 7 år i SAS Ligaen, stor betydning for vores unge hold, så jeg er glad for at vi kan beholde ham i klubben, lyder det fra cheftræneren.

Morten Hamm spillede en årrække i Hvidovre, før han tog fem år i Viborg og SAS Ligaen.
Nu er han i gang med at planlægge fremtiden uden for fodboldbanen, samtidig med at han med den nye, to-årige aftale med Frem kan fortsætte karrieren som spiller.

- Jeg befinder mig godt i klubben og da chancen kom for, både at udvikle mig som træner, og samtidig prøve kræfter med jobbet som sælger slog jeg til. Jeg må se i øjnene, at karrieren på banen slutter på et tidspunkt og på denne måde kan jeg planlægge et fremtidigt job indenfor fodboldens rækker, forklarer forsvareren.

Morten Hamm starter i sommer på DBU-trænerkursus.

Annonce
Annonce
Annonce