LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Bechmann: Jeg kommer hjem til Danmark

| Bundesliga | 48 kommentarer
Bechmann: Jeg kommer hjem til Danmark
Foto: Freiburg

Infoboks

Freiburg - Werder Bremen
Bundesliga (25/11)
bet365 2,87 3,40 2,37
NordicBet 2,80 3,45 2,50
Oddset 2,75 3,45 2,45
YouBet 2,75 3,30 2,45

Se Wales - Danmark 

Stream live på Eurosport Player  

Advertisement
Tommy Bechmann forlader Freiburg og vender tilbage til dansk fodbold. Angriberen håber at fortsætte karrieren i en klub, hvor han også kan være, når støvlerne lægges på hylden.

I 2004 forlod den tidligere Superliga-topscorer Tommy Bechmann Esbjerg og dansk fodbold for i stedet at slå sig ned i Bochum. Her spillede han frem til 2008, hvor turen gik til Freiburg.

Kontrakten med Bundesliga-klubben udløber imidlertid om få dage, og nu står der så igen dansk fodbold på menuen for spilleren, der ejer en grund i Aarhus-forstaden Egå.

- Det er definitivt, at jeg vender hjem til Danmark. Der kommer et flyttefirma og henter vores ting i morgen, siger Tommy Bechmann, der inden længe regner med at være på plads i en ny klub.

- Det går fint. Vi er så småt på vej ind i den mere konkrete fase, og inden alt for længe, kan vi forhåbentlig begynde at finde ud af noget. Jeg vil helst ikke ud med, hvilke klubber der er i spil, eller om de spiller i Superligaen eller i 1. division. Jeg kan blot sige, at det hele skal passe sammen, forklarer Bechmann til bold.dk.

29-årige Tommy Bechmann er begyndt at gøre sig tanker om, hvad der skal ske, når han på et tidspunkt lægger sine fodboldstøvler på hylden. Han håber at fortsætte inden for fodboldbranchen, eventuelt som træner.

- Jeg ved godt, at fodboldkarrieren ikke varer for evigt, men jeg vil gerne blive inden for faget, og så er det måske ikke helt forkert også at snakke om det i forbindelse med en kontrakt. Nu må vi se, hvad det bliver til, men trænergerningen kunne godt være interessant for mig. Jeg regner med at melde mig til et trænerkursus senere på året.

Tommy Bechmann fik sidste sæson spoleret af skader, men han er nu klar igen og understreger, at han blot mangler kampformen for at være på toppen igen.

houlind@bold.dk

Se Wales - Danmark  Stream live på Eurosport Player  
Advertisement

Af Søren Houlind
Torsdag 15. november