Hjalte Bo Nørregaard fik onsdag sin landsholdsdebut på det stadion, hvor han reelt sikrede FC København det danske mesterskab, da han i 2003 sikrede løverne en 1-0-sejr i Brøndby med en scoring i overtiden.
Midtbanespilleren var onsdag aften en del af et dansk hold, der lagde bedst ud i kampen mod Wales. I de første minutter kom Morten Nordstrand frem til et par halve muligheder, der ikke blev omsat til scoring. Den livlige første halvleg fandt sin første store chance efter et lille kvarter, da West Hams Craig Bellamy satte Kasper Bøgelund mat. Waliseren burde have spillet på tværs til det 17-årige debuterende stortalent Aaron Ramsey, men i stedet blev det til en svag afslutning mod Thomas Sørensens mål.
Wales fik igen en stor mulighed kort efter, da Ched Evans løb bag om Thomas Rasmussen, men Manchester City-spilleren kom ud i en for spids vinkel, og så løb det hele ud i sandet. Selvom Danmark var godt med formåede man vel kun at spille sig til en rigtig stor chance i de første 45. minutter. Nicklas Bendtner satte Dennis Rommedahl i scene. Hurtigløberen spillede tilbage til Nordstrand, der i fri position i straffesparksfeltet ikke formået at sætte bolden i nettet. Afslutningen sad lige på Wales-keeper Boaz Myhill.
Gæsterne nåede at have et par muligheder mere inden pausefløjtet, men første halvleg sluttede målløs. Morten Olsen foretog i pausen tre udskiftninger. Kasper Bøgelund, Thomas Rasmussen og Morten Nordstrand blev taget ud, mens Leon Andreasen, Søren Larsen og den debuterende Breda-spiller Patrick Mtiliga blev sendt i aktion. Larsen viste hurtigt sin farlighed, og var arkitekten bag en dansk kæmpechance i det 51. minut.
Et skud fra den høje angriber blev af Myhill pareret ud til Leon Andreasen, der blot skulle sende bolden i det tomme net, men den fremstormende højreback måtte se sin afslutning ryge over mål. Herfra begyndte de mange udskiftninger at sætte sit præg på kampen. Der var mange fejlafleveringer, og spillet var usammenhængende. Mathias Zanka Jørgensen blev tredje debutant efter en time, da han afløste Per Krøldrup.
Med 13. minutter igen fandt opgøret så sin afgørelse, da Craig Bellamy med et fladt spark fra distancen fik bolden i nettet til stor skuffelse for størstedelen af de 10.271 tilskuere.
Nicklas Bendtner fik sendt et fornuftigt langskud af sted mod slutningen, ligesom Martin Vingaard også kom frem til en stor chance. Til aller sidst ramte Søren Larsen stolpen, men det hele endte med en sejr til Wales på 1-0.
82 kommentarer
Desværre sejler forsvaret og specielt Per Krøldrup. Vi giver alt for mange chancer væk. Hjalte Bo og Thomas Kristensen er alt for anonyme både offensivt og defensivt efter min mening.
Zanka er ikke klar til landsholdet og heller ikke Hjalte Bo.
Det direkte spil med Larsen og Bendtner på toppen virkede - skift dog til 4-4-2.
Mtiliga var ikke særlig imponerende.
Men noget endnu mere skuffende var at man kun kunne høre 3 skrigende piger hele tiden og 5 små drenge som pev "kom så Danmark". - pinlig stemning...
Alt i alt til grin indsats
Fin kamp af Krohn Dehli, Søren Larsen gjorde det også fint efter omstændighederne.