Danmark -Brøndby henter Amager-talent
2007-07-31 14:40:01
Foto:

Brøndby henter Amager-talent

Brøndby har skrevet en toårig kontrakt med 17-årige Patrick Mortensen, der kommer til klubben fra Fremad Amager.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby kan i dag præsentere sommerens fjerde nyindkøb. Denne gang er der dog ikke tale om en forstærkning til SAS Ligatruppen, men derimod en spiller der knyttes store forventninger til for fremtiden.

Nyindkøbet er 17-årige Patrick Mortensen, der kommer til klubben fra Fremad Amager. Her har han sin unge alder til trods allerede opnået 10 1. divisionskampe.

- Patrick er en alsidig offensivspiller, der er i periferien af landsholdet, som han har været tæt på i flere omgange. Han dækker alle de forreste pladser, og har trods sin unge alder gjort det rigtig godt i de divisionskampe han har spillet. Han træder ind i U-truppen, og vi tror på, at han på sigt kan udvikle sig, og spille med på højeste plan, siger talentchef Kim Vilfort til klubbens hjemmeside.

1,90 meter høje Mortensen har underskrevet en toårig kontrakt.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce