LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Brøndby udlejer Cieslewicz til Hvidovre

| Danmark | 10 kommentarer
Brøndby udlejer Cieslewicz til Hvidovre
Foto: Hans Storm / bold.dk
Brøndbys polske angriber Lukasz Cieslewicz skal i foråret spille som lejesvend i 1. divisionsklubben Hvidovre.

Hvidovre bliver ved med at opruste i kampen for overlevelse i 1. division. Thomas Lindrup, Anders Clausen og Danny Mirabel er allerede kommet til klubben, og nu støder endnu en spiller til. Brøndbys talentfulde polak Lukasz Cieslewicz skal således spille i klubben i foråret som lejesvend.

- Lukasz er en dygtig spiller, som vi gerne vil se prøvet af på et højere niveau end 2. division. Der er mange spillere i både U- og A-trup, og ´derfor er det en god løsning for alle parter, at Lukasz på denne måde får en halvsæson til, at bevise sit værd på niveauet lige under SAS Ligaen, siger talentchef Kim Vilfort til klubbens hjemmeside.

Lukasz Cieslewicz’ kontrakt med Brøndby løber frem til udgangen af året. Det halve år i Hvidovre skal derfor bruges til at overbevise Brøndby om, at han er værd at satse på i fremtiden.

- Det er et godt tidspunkt for Lukasz, at prøve sig selv af. Hans kontrakt udløber til december, og ved at spille i første division, har han alle muligheder for at bevise, at han kan udvikle sig til det, vi i første omgang hentede ham for, siger Vilfort.

20-årige Cieslewicz har endnu ikke spillet på Brøndbys hold i SAS Ligaen.

Stream alle kampe fra Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player
Advertisement

Af Jesper Helmin
Tirsdag 23. oktober