Luk

Burnley følger Leicester op i Premier League

| Championship | 8 kommentarer

Infoboks

Colchester - Wigan
FA Cup (05/12)
bet365 4,00 4,00 1,75

Med en 2-0-sejr over Wigan i dag er Burnley sikret direkte oprykning til Premier League. Klubben er tilbage i det fine selskab efter fire års fravær.

Leicester er allerede sikret oprykning til Premier League, og mandag blev den anden direkte oprykker fundet. Burnley slog hjemme en anden oprykningsaspirant, Wigan, med 2-0, og så brød jublen ud på Turf Moor.

Ashley Barnes og Michael Knightly scorede målene, der endegyldigt sikrede billetten til Premier League efter fire års fravær.

Derby er nummer tre i rækken men kan trods en 2-1-sejr over Barnsley ikke fange Burnley. Til gengæld er man sikker på at deltage i det grusomme playoff-spil om oprykning.

Det samme er Queens Park Rangers, efter man på en sen scoring af Charlie Austin slog Watford 2-1. Joey Barton havde tegnet sig for QPR's første mål.

I modsatte ende af tabellen må oprykkerne fra Yeovil belave sig på at skulle en tur ned i tredjebedste række efter et enkelt år i the Championship.

Det står klart, efter man hjemme tabte 1-2 til Huddersfield på en sen scoring af Adam Clayton. Konkurrenterne fra Charlton slog ude Sheffield Wednesday 3-2 efter et hattrick af Marvin Sordell, mens Millwall hev et enkelt point med 0-0 hjemme mod Doncaster.

Med to kampe igen skal Yeovil hente seks point og 13 mål på Birmingham, hvis man skal blive oppe.


Af Kristian Anker-Møller

8 kommentarer

Acheron 3 18:09          
Fuldt fortjent. Det skal blive fedt at se dem i PL i næste sæson. Sean Dyche har leveret et lille mirakel på Turf Moor.
Goikoetxea 19:26          
Sean Dyche den smukke mand.
DerbyStar1 19:47          
Det bliver vel Derby v hvilket hold der får 6. pladsen og QPR v Wigan. Er relativt overbevist om at vi kan slå 6. pladsen men så gælder der selvfølgelig en meget svær kamp på wembley.
Acheron 3 20:00          
Som oftest betyder det mindre om man ender som nr. 3 eller 6 i play-offs. Det afgørende er form og momentum, samt det held og de marginaler, der som oftest skal til.

Af samme årsag tror jeg ikke på QPR. Det er også klubben med det største pres for at rykke op grundet trup, budget og investeringer.
T(h)om Lee(d)s 20:17          
For nogen år siden lavede jeg en statistik over samtlige Playoff´er siden det blev indført for ca. 25 år siden..

Det var helt lige mellem antallet af finaler med alle 4 placeringer og mht. oprykninger.

Man har også ofte oplevet at det hold der ender på 6. pladsen har sluttet grundspillet ordentligt af og deraf kravlet op på 6. pladsen og har momentum med over i playoff.
Og at 3. pladsen længe ikke har haft noget på spil eller kommer fra en skuffelse over ikke at blive nummer 2.
DerbyStar1 00:13          
Nu var det ikke ment som i, at vi kan slå dem fordi de bliver nr 6, men mere at ingen af de 4-5 hold der kæmper om den plads er synderligt imponerende IMO. QPR og Wigan har større erfaring og har mere kvalitet i truppen, og derfor frygter jeg dem mere. :-)
Lørdag 4. december