LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

CV: Tale om en klassisk prøvetræning

| Superligaen | 3 kommentarer
CV: Tale om en klassisk prøvetræning
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Infoboks

FC København - Esbjerg fB
Superligaen Mesterskabsspil (31/03)
bet365 1,28 5,50 10,00
NordicBet 1,26 5,95 11,50
Oddset 1,28 5,20 12,00
På et tidspunkt, hvor Kim Christensens fremtid er uvis, tester FC København keeperen David Bingham. Det er ikke en spiller, vi har scoutet på, fortæller sportsdirektør, Carsten V. Jensen.

Johan Wiland er det klokkeklare førstevalg på målmandsposten i FC København, mens unge Jakob Busk har erobret pladsen som andenkeeper på bekostning af rutinerede Kim Christensen.

Christensens kontrakt udløber til nytår, og endnu er det ikke kendt, om han forlænger eller skal have fundet sig nye udfordringer. Ikke desto mindre får FCK de kommende uger besøg af den 24-årige amerikanske keeper David Bingham, der til dagligt agerer reserve i MLS-klubben San Jose.

Det er en målmand, som FCK-ledelsen har fået anbefalet via sit netværk, men ellers har man i klubben ikke det store kendskab til Bingham.

- Det er ikke en spiller, vi har scoutet, men der er i stedet tale om en god, gammeldags prøvetræning. Så må vi se, om det giver anledning til, at vi skal snakke mere med ham, siger FCK's sportsdirektør, Carsten V. Jensen, til bold.dk.

Carsten V. Jensen fortæller samtidig, at et endeligt valg om den fremtidige keeper-situation ikke er truffet.

- Kims kontrakt udløber ved årsskiftet, og vi skal træffe et valg, om hvordan vi vil indrette os fremadrettet. Vi taler lidt med Kim og hans rådgiver, men hvad der bliver diskuteret, holder vi mellem os.

Bingham har syv førsteholdskampe for San Jose på CV'et.

Stream FC København – Esbjerg fB på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Søren Houlind
Lørdag 23. marts