Luk

Cagara vil være med i Filippinerne-optur

| Venskabskampe | 9 kommentarer

Infoboks

Dennis Cagara har taget hul på sin landsholds-karriere i Filippinerne og glæder sig over at bidrage til udviklingen hos verdens 148. bedste landshold ifølge FIFA.

Dennis Cagara spillede som ung mere end 40 U-landskampe for Danmark, men nu har han taget hul på en A-landsholdskarriere i faderens hjemland, Filippinerne, og det glæder venstrebacken at være med til at hæve niveuaet.

- Jeg skal derned i starten af juni og spille to træningskampe, og det bliver rigtigt godt. Forhåbentligt kommer alle de bedste denne gang, så det bliver meget spændende at se, hvor stærke vi bliver, siger Cagara til bold.dk.

Filippinerne frister en tilværelse som nummer 148 i verden ifølge FIFA's seneste rangliste, så det er ikke umiddelbart VM, der venter lige om hjørnet. Men i juni samler formentligt det stærkeste landshold nogensinde.

- Problemet er lidt, at landsholdet ofte spillere på datoer, der ikke er officielle FIFA-datoer, og derfor er spillerne tit i tvivl om de skal tage afsted i forhold til klubholdet. Af samme grund har jeg også kun selv spillet to kampe indtil videre.

- Men vi har på papiret et okay hold, hvis alle kommer. Stephan Schröck fra Greuther Fürth, der nu skal til Hoffenheim og reservekeeperen fra Fulham Neil Etheridge er stærke folk, og kan vi få et par af de andre halv-filippinere fra Europa med også, så ser det meget fornuftigt ud.

- Men uanset, at vi ligger langt nede på ranglisten, så er det bare super spændende at være med til at udvikle fodbolden dernede. Og hvem ved, måske kan vi skabe noget stort, siger Cagara.

Også AGF's Jerry Lucena er aktuel på det filippinske landshold.

mikael@bold.dk


Af Mikael Blond

9 kommentarer

MonTheHoops 14:01          
Det var sgu da underligt, for omkring 2 timer siden sad jeg og læste om det filippinske landshold på wikipedia og nu er der en artikel på bold.dk om det selvsamme landshold.
Jeg arbejder sammen med en del filippinere og de aner intet om fodbold, det kunne da være sjovt hvis det er noget der ændrer sig i fremtiden.
Slettet(072126190212) 14:04          
Er det alligevel allerede halvandet år siden jeg læste denne artikel om at Cagara ville på det danske landshold: http://www.bold.dk/nyt/C…holdschance

Mente det var et halvt år siden.

Anyway, godt han er realistisk nu og søger oplevelserne. Ærgerligt han aldrig fik udløst sit potentiale.
tobi5043 14:04          
Der er rigtig mange spillere der har filipinsk baggrund, hvis de kan få overtalt spillerne, kan de få sig et ret godt landshold.
PhilipB 14:06          
Har Jerry Lucena ikke også fillipinske aner? Jeg har altid godt kunne lide ham som en habil midtbanespiller, om end han nok aldrig helt har haft niveau til det danske landshold. Dejligt hvis han og Cagara alligevel kan få lidt landsholdstid i deres karrierer.
rathosh 14:07          
Der står også til sidst i artiken at Jerry Lucena også spiller på det filipinske landshold :)
rathosh 14:09          
Der ikke et så godt landshold, Sri Lanka har slået dem ;)
ham der 14:37          
Filippinere generelt ved intet om fodbold. Deres sportsgren er basket.

Og boksning, men nok mest på grund af Pacquiao.
Mandag 29. november