International -Chelsea på jagt efter FCM-talent
2007-10-19 09:40:53
Foto:

Chelsea på jagt efter FCM-talent

Simon Kjær, der i sommer var til prøvetræning i Real Madrid, er nu i søgelyset hos de engelske vicemestre Chelsea.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjyllands Simon Kjær var i sommer en tur i Real Madrid til prøvetræning. Her viste forsvarstalentet så gode takter, at madrilenerne afgav et bud på ham, men den midtjyske SAS Ligaklub valgte at afslå.

I stedet forlængede Simon Kjær sin kontrakt med FC Midtjylland, der dog kan få svært ved at holde på den 18-årige spiller kontraktperioden ud. Således har både Chelsea og Middlesbrough på det seneste haft spejdere i Danmark for at kigge på U19-landsholdsspilleren.

- Mange store klubber i Europa har vist interesse, for Simon har hvad der skal til for at blive en succes på højeste niveau, siger danskerens agent, Mikkel Beck, til The Sun.

Simon Kjær fik for tre uger siden sin debut i SAS Ligaen, da han spillede hele kampen mod AGF.

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce