Luk

Chelsea-talent revser holdkammerater

| VM for klubhold | 3 kommentarer

Infoboks

FK Krasnodar - Chelsea
Champions League gruppe E (28/10)
Oddset 7,20 4,70 1,43
bet365 7,00 4,50 1,44

Chelsea-talentet Lucas Piazon er ikke tilfreds med sine holdkammeraters indsats i finalenederlaget til Corinthians ved klub-VM.

Da Chelsea i går tabte klub-VM efter et 1-0-nederlag til Corinthians i finalen, var det en utilfreds Lucas Piazon, der mødte den brasilianske presse. Talentet, der så kampen fra bænken, havde ikke meget til overs for sine holdkammerater.

- Det så ud til, at nogle folk manglede et par ting. Primært lysten til at blive mestre. Jeg mener, at de to brasilianere Ramires og David Luiz var dem, der prøvede mest på at give deres ypperste, og derfor er de mest skuffede, siger Lucas Piazon ifølge ESPN til esporte.uol.com.br.

- Vi manglede karakter og kærligheden til trøjen. Der var ingen, der ville have bolden. I det mindste prøvede Oscar. Jeg ville ikke være specifik, men holdet manglede vilje. Man spiller ikke finale uden lysten til at spille bold, det er uacceptabelt, siger han.

Den 18-årige brasilianer trak dog senere noget i land på sin Twitter-profil.

- Jeg sagde bare, at Corinthians havde mere mod til at spille finalen end os. De ønskede titlen mere, og de spillede med mere passion end os, skrev han.

Chelsea kan nu vende hovedet mod næste opgave. Der bliver på onsdag, hvor Leeds venter i kvartfinalen i Ligacuppen.


Af Morten Top
Mandag 26. oktober
Søndag 25. oktober