Luk

Chivas-boss: Skulle have beholdt Hernandez

| Copa Libertadores | 1 kommentar

Infoboks

Chivas-præsident Jorge Vergara fortyder, at han ikke ventede med at slippe Javier Hernandez indtil klubben var færdige i Copa Libertadores.

Natten til torsdag spiller den mexicanske klub Chivas sin vigtigste kamp noegnsinde. Holdet er i finalen af Copa Libertadores, men står overfor en svær udfordring, når de skal forsøge at vende 1-2 fra første kamp mod brasilianske Internacional.

Begge finalister har solgt en stor profil til engelske topklubber, men modsat den tidligere Chivas-stjerne Javier Hernandez, der allerede er startet op i Manchester United, har Internacional holdt fast i midtbanespilleren Sandro, der først efter finalen drager til Tottenham.

Og det fortryder Chivas-præsident Jorge Vergara.

- Jeg er sikker på, han kunne have gjort en forskel mod Internacional, og det var måske en fejl, at vi ikke holdt fast i ham til efter finalerne, siger Vergara til Marca.

Skaber Chivas sensationen på udebane i Brasilien vil det være deres første Copa Libertadores-titel nogensinde, mens Internacional står til at gentage deres kunststykke fra 2006, hvor de vandt klubben første titel i turneringen.


Af Mikael Blond
Tirsdag 7. december
Mandag 6. december