Luk

Dan Anton: Meget er gået galt

| Eliteserien | 6 kommentarer

Infoboks

Hamarkameratene - Lillestrøm
1. Division (06/12)
YouBet 3,25 3,50 2,00

Dan Anton Johansen har fået beskeder fra alle sine holdkammerater idag. De undrer sig over, hvorfor danskeren ikke længere er med i Lillestrøms A-trup.

Tirsdag kom det frem på Lillestrøms hjemmeside, at Dan Anton Johansen og Pål Strand ikke længere er at finde i A-truppen i klubben. Dan Anton Johansen bekræfter nu historien.

- Det er rigtigt, men det kommer ikke som den helt store overraskelse, for jeg ligger i kamp med dem i øjeblikket. Vi må prøve at finde en løsning, om at jeg kan blive fritstillet. Det er ikke lutter lagkage, der bliver sagt mellem os i øjeblikket. Der er gået mange ting galt, siger Johansen til bold.dk uden at ville komme ind på, hvad striden konkret gælder.

Ifølge Dan Anton så er Pål Strand rykket uden for A-truppen, fordi han er blevet uvenner med cheftræneren, men han ønsker ikke at kommentere på, om det samme gør sig gældende for ham. Pål Strand var ellers Lillestrøms bedste spiller under sidste års Royal League, og Dan Anton Johansen føler også, at han holder niveau til at spille på holdet.

- Absolut. Jeg ved godt, jeg ikke kan bruge det til så meget, men alle fra holdet har ringet og skrevet og sagt, hvad fanden det er for noget, siger Johansen, der udover telefonsamtaler ikke har haft en anstrengende tirsdag.

- Nu har jeg lige holdt en hyggefridag, men ellers så træner jeg bare videre. Der er ikke så meget forskel, jeg træner jo stadig fodbold, siger Johansen, der allerede kendte til beslutningen om degraderingen mandag.

- Vi holdt møde om det i går, og til slut på mødet blev vi enige om, at vi skulle slutte samarbejdet. Jeg har meldt ud, at jeg ikke ville spille mere for klubben, lyder det fra Johansen.

morten@bold.dk


Af Morten Espersen
Lørdag 28. november