Venskabskampe -Dansk kollaps i Odense
2012-08-15 22:04:15
Foto:

Dansk kollaps i Odense

Danmark tabte her til aften testkampen i Odense mod Slovakiet med 3-1. Tobias Mikkelsen bragte Danmark foran, inden Slovakiet med tre scoringer i 2. halvleg snuppede sejren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

1 - 3

SVK

22'
10
Tobias P. Mikkelsen
Mål
63'
11
Martin Jakubko
Mål
72'
12
Marek Hamsik
Mål
83'
13
Lubomir Guldan
Mål

TRE-FOR Park i Odense dannede her til aften rammen om testkampen mellem Danmark og Slovakiet. Her skulle Morten Olsen se et par nye ansigter an i bestræbelserne på at få det danske landshold bedst mulig forberedt på Danmarks første VM-kvalifikationskamp mod Tjekkiet den 8. september.

Danmark var fra kampens start mest boldbesiddende, og allerede efter ni minutter havde danskerne bolden i nettet. Wiliam Kvist sendte en bold i feltet, her dukkede Christian Eriksen op og header bolden mod mål med baghovedet, men slovakkernes målmand, Jan Mucha, fik pareret bolden. Dog ikke længere end til Jores Okore der kunne sende bolden i det tomme net. Desværre, for Danmark, stod Okore i en offsideposition da Eriksen headede mod mål hvorfor målet blev annulleret.

Blot et par minutter senere var der igen fare på færde i det slovakiske felt. Nicklas Bendtner modtog bolden ude foran det Slovakiets felt, og tog et fikst træk forbi en slovakisk forsvarsspiller og trykkede dernæst af, men inden bolden nåede målet fik en slovakisk forsvarsspiller blokeret skuddet foran næsen på Michael Krohn-Dehli der var tæt på at kunne snitte bolden i mål.

Efter godt tyve minutters spil kom det danske føringsmål så. Daniel Agger sendte en bold frem mod det slovakiske felt, hvor en forsvarsspiller ikke fik clearet bolden ordentligt. Bolden opsnappede den nyslåede Bundesliga-spiller Tobias Mikkelsen, og fra sin position på kanten af feltet sendte han første gang bolden ned i det ene målhjørne.

Godt fem minutter senere fik Danmark en glimrende mulighed for at score endnu en gang. Wiliam Kvist satte gang i en hurtig omstilling ved at drive bolden fremad, og oppe ved slovakernes felt sendte han bolden ud til Christian Eriksen, som hurtigt sendte bolden videre mod Nicklas Bendtner, men afleveringen fik for lidt fart, og den gode mulighed løb ud i sandet.

Ti minutter før pausen var Danmark så tæt på at udbygge føringen igen, da målscoren til 1-0, Tobias Mikkelsen, efter et par træk lagde bolden bagud til Niki Zimling der trykkede af. Bolden sneg sig dog snert forbi det ene målhjørne.

Generelt var Danmark gode til at forsøge at finde bagrummene hos slovakerne, og det resulterede i mange indlæg, dog af forskellig kvalitet. Kort før pausen kom dog et glimrende indlæg fra Lars Jacobsen. Nicklas Bendtner tabte duellen til Martin Skrtel, som fik ekspederet bolden ud af det lille felt. Den dumpede dog ned for fødderne af Michael Krohn-Dehli som first-timede bolden afsted mod mål. Her var Jan Mucha dog årvågen og med en hurtig reaktion fik han pareret bolden ud af farezonen.

Fem minutter inde anden halvleg fik indskiftede Lasse Schøne en god mulighed da Krohn-Dehli sendte bolden ind i feltet, men en slovakisk fod fik forhindret at bolden nåede frem til den nye Ajax-spiller. Danmark fastholdt dog bolden i situationen, og endnu et indlæg fra Michael Krohn-Dehli fandt vej til feltet. Her kunne ligeledes indskiftede Nicklas Helenius ikke nå op til bolden, som blev sendt ud til målscoreren fra først halvleg, Tobias Mikkelsen, som fikst fik vippet bolden over en slovakisk forsvarsspiller hvorefter han trykkede af. Bolden røg dog lige akkurat over det slovakiske mål.

Kort efter var Slovakiet så tæt på at få udlignet, Miroslav Stoch afsluttede fra venstre side og Stephan Andersen kunne kun halvklare. Bolden sprang ud til Duris som fra tæt hold hamrede bolden både over og ved siden af målet.
Tilskuerne skulle dog være vidne til to vidt forskellige halvlege, hvor Danmark var dominerende i første halvleg mens meget af initiativet blev overladt til gæsterne i 2. halvleg. Efter 62 minutter fik slovakkerne så udlignet. Hamsik slog et glimrende frispark ind i det lille felt hvor Jores Okore blev fange på flade fødder, og så kunne Jakubku snitte bolden ind bag Stephan Andersen til stillingen 1-1.

Et par minutter efter den slovakiske udligning, fik FC Nordsjælland-anfører Nicolai Stokholm sendt en bold afsted mod det slovakiske mål, men bolden røg fladt forbi den ene opstander, og dermed var det stadig uafgjort i Odense.

Slovakiet havde dog efterhånden sat sig på spillet, og med 18 minutter igen kom Danmark så bagud. Danskerne havde svært ved at få bolden ekspederet ordentligt væk fra feltet, og efter et par forsøg endte bolden hos Skrtel som sendte en slovakisk spiller afsted i dybden. Han lagde flot bolden ind til den bagerste stolpe hvor Napoli-spilleren Marek Hamsik dukkede op og fik headet slovakkerne i front.

Med otte minutte igen blev nedturen så total for det danske landshold. Et par kvikke et-to kombinationer sendte Jakubku i dybden. Han sendte bolden ind i feltet hvor indskiftede Lubomir Guldan var alene med fire danske forsvarsspillere. Alligevel var det slovakken der kom først på indlægget, og han snittede bolden forbi Stephan Andersen der kun kunne se til, mens bolden for tredje gang i kampen røg i nettet bag ham.

I overtiden var Slovakiet tæt på at komme yderligere i front, men den slovakiske afslutning fra en position på kanten af det lille felt blev sendt et godt stykke ved siden af mål.

Kampen endte således 3-1 til gæsterne fra Slovakiet, og Danmark fik dermed den værst tænkelige forberedelse til kampen mod Tjekkiet i Parken den 8. september.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

1 - 3

SVK

22'
10
Tobias P. Mikkelsen
Mål
63'
11
Martin Jakubko
Mål
72'
12
Marek Hamsik
Mål
83'
13
Lubomir Guldan
Mål
Annonce

84 kommentarer

Se kommentarer
Annonce