Luk

Dansk landstræner i afrikansk semifinale

| Landshold | 7 kommentarer

Infoboks

Den tidligere danske assistent- og U21-landstræner Jan B. Poulsen har ført Tanzania til semifinalen i Afrikas ældste turnering for landshold. I eftermiddag venter Uganda i semifinalen foran 60.000 tilskuere.

64-årige Jan B. Poulsen er ikke ubekendt med store titler. I 1992 var han således assistent for Richard Møller Nielsen under EM-triumfen. Senere styrede han U21-landsholdet i syv år, men siden august måned i år har han været landstræner i Tanzania, og han er allerede nu en pæn succes i jobbet.

Tanzania er i disse dage vært for CECAFA Cup, der er Afrikas ældste turnering for landshold, og Jan B. Poulsens mandskab har klaret sig gennem gruppespillet, og efter en kvartfinale-sejr over Rwanda er man nu klar til semifinale mod Uganda i eftermiddag.

- Det er en stor og vigtig turnering for Tanzania. Det er 16 år siden, at man sidst vandt, og jeg er blevet gjort opmærksom på af både sportsministeren og landets præsident, at man meget gerne vil vinde i år, siger Jan B. Poulsen til bold.dk og fortsætter:

- Det er absolut også en mulighed, selvom jeg har mangler to af profilerne til semifinalen. Den ene er ude med en lyskeskade, mens den anden har fået malaria.

- Der er totalt udsolgt og 60.000 mennesker på stadion, når vi spiller. De går vanvittig meget op i det hernede, og der bliver helt sikkert en kæmpe fest hernede, hvis vi går hele vejen.

Poulsen og Tanzania spiller deres semifinale mod Uganda klokken 14.00 dansk tid, mens Elfenbenskysten møder Etiopien i den anden semifinale klokken 12.00. Der er finale og bronzekamp søndag eftermiddag.

mikael@bold.dk


Af Mikael Blond

7 kommentarer

poulA 10:57          
-
somalia-boy 11:26          
Tænk at en af profilerne har fået malaria. Det opsummere vel meget godt turneringen.
Kingcasiraghi 11:50          
Elfenbenskysten er inviteret til turneringen, ligesom Zambia og Malawi, der er slået ud af turneringen, men de stiller naturligvis ikke med de store stjerner fra Europa...
MikkelF 11:55          
"Tænk at en af profilerne har fået malaria. Det opsummere vel meget godt turneringen. "

Som Didier Drogba også har fået det ? Hvor vil du hen med dit indlæg?
larchrost 11:56          
Hvad mener du med at det opsummerer turneringen?

Malaria er udbredt i Afrika - herhjemme kan spillere jo sidde over i en kamp pga. af influenza - se dette link:

http://www.bold.dk/nyt/B…f-influenza

opsummerer det Superligaen?
cerveza 13:13          
hvad fuck snakker du om somalia-boy?
Tirsdag 26. oktober