Luk

Dansk talent i Finland: Har altid lavet mål

| 3F Superliga | 2 kommentarer

Infoboks

AZ Alkmaar - Randers FC
Europa Conference League Gruppe D (09/12)
Oddset 2,35 3,45 3,00
bet365 2,00 3,50 3,20

Christian Andreasen får trods sin status som topscorer for reserveholdet ikke forlænget sin kontrakt med Randers. Nu scorer han mål for finske TPS Turku, der har lejet ham i foråret.

Den 20-årige Randers-angriber Christian Andreasen er et stort talent og er topscorer for reserverne i 2. division Vest, hvor han har fundet vej til netmaskerne 12 gange i denne sæson. Han kommer dog efter alt at dømme ikke til at lave flere mål for kronjyderne, for i øjeblikket slår han nemlig sine folder i den finske klub TPS Turku, der har lejet ham frem til sommer.

Da Randers samtidig ikke vil forlænge kontrakten med Andreasen, hvis nuværende aftale udløber efter sæsonen, så skal den unge bomber ud og finde en ny klub.

- Jeg har ikke besluttet mig for, hvad jeg vil, så jeg er åben for meget, siger Christian Andreasen til bold.dk.

Han har fået et godt indtryk af finsk fodbold, hvor han fredag aften var med fra start, da TPS besejrede Tampere 2-0 i en kamp, hvor Andreasen åbnede ballet.

- Jeg tog herop for at bevise, at jeg kan score mål på højere niveau end 2. division. Overalt, hvor jeg har spillet, har jeg lavet mål. Niveauet er fint her. Det er mere fysisk end teknisk, men jeg vil tro, det svarer til toppen af 1. division.

- Jeg er kommet til en god klub, og nu fik vi vores første sejr i går. Der har været masser af pres på. Det er en rimelig stor klub, og det er dejligt at prøve, siger Andreasen, der ikke ved, hvorfor Randers ikke kan bruge ham.

- Jeg har ikke fået nogen forklaring af John (Faxe Jensen, cheftræner, red), men han må jo mene, at jeg ikke er god nok. Da de kun spillede med en angriber var der langt til spilletid med Nygaard, Buval og Berg foran mig, men nu spiller de med to, siger Andreasen, der håber på masser af spilletid for TPS.

- De hentede mig op, fordi de manglede angribere, der kunne score mål. Nu scorede jeg i går, så jeg kan ikke gøre mere, men jeg går ud fra, jeg bliver fast mand, slutter han,

Kampen i går var Christian Andreasen anden for TPS. I sin debut fik han 35 minutter, da han kun havde trænet med holdet to gange.

houlind@bold.dk


Af Søren Houlind
Mandag 6. december
Søndag 5. december