Luk

Danske dommere vil have bedre forhold

| Danmark | 7 kommentarer

Infoboks

Kolding IF - SønderjyskE
Træningskamp (28/01)
bet365 2,40 4,00 2,25

Det er ’utænkeligt’, at Danmark fremover får topdommere på den største fodboldscene, hvis ikke opmændenes arbejdsbetingelser forbedres herhjemme, mener Kenn Hansen. Elitedommerne efterlyser sikkerhedsnet, mere tid til dommergerningen og evt. kontraktansættelse. DBU-arbejdsgruppe analyserer mulighederne.

I sidste uge stoppede Danmarks højest rangerende FIFA-dommer Peter Rasmussen i international sammenhæng. Det skete, efter at han modtog trusler i sin indbakke efter nogle kontroversielle kendelser i en Champions League-kamp mellem Manchester City og Ajax i november, men den egentlige motivation var en anden.

- Det er svært at passe et 37-timersjob, have en familie og samtidig leve op til alle de krav, der stilles af UEFA og FIFA. Dommergerningen er noget, man skal tage sig tid til, og det sker på bekostning af mange andre ting, forklarer han til bold.dk.

I Sverige har man siden 2009 haft fuldtidsprofessionelle dommere, og Polen har syv fuldtidsansatte fløjtepassere og 10 ditto linjedommere. Men i Danmark lever ingen dommere kun af at dømme fodboldkampe og må presse gerningen ind i en normal arbejdsuge.

- Når man tænker på, hvor vigtigt fodbold er for mange mennesker, og hvor meget økonomi der er i sporten, så virker det i min verden helt grotesk, at det er amatører, der løber rundt og dømmer kampene, siger Peter Rasmussen, som derfor efterlyser en professionalisering af dommerstanden.

- Jeg mener, at man i hvert fald som FIFA-dommer skal være professionel. Det er vores kollegaer i Sverige eksempelvis. Alle bliver ved med at snakke om, at Superligaen er Skandinaviens bedste liga, men det er ikke den, hvor dommerne har de bedste forhold.

DBU lytter
Danske elitedommere har i årevis slået til lyd for bedre arbejdsvilkår, og noget tyder på, at deres synspunkt nu har vundet gehør højere oppe i systemet. I hvert fald besluttede DBU sidste år at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af blandt andre klubfolk og dommere, og den har siden januar analyseret mulighederne for at optimere forholdene for dommerne. Gruppens arbejde skal munde ud i en rapport, der forventes frigivet om et par måneder, som skal fungere som rettesnor for beslutningstagerne.

- Det er klart mit indtryk, at der bliver lyttet. DBU er opmærksomme på problematikken, og for mig at se tyder det på, at der bliver gjort noget denne gang, fortæller Michael Johansen, der er talsmand for Danmarks elitedommere.

- Jeg mener, at der skal gøres noget nu, for vi er langt bagud i forhold til vores nabolande. Vi kan se, at deres dommere avancerer på de internationale ranglister.

Spillerne griner ad os
De danske dommere er overbeviste om, at de kunne levere bedre præstationer med færre fejlkendelser, hvis de havde mere tid til dommergerningen.

- Man kan ikke undgå fejl. Vi kan se fuldtidsprofessionelle dommere rundt omkring i verden lave fejl hver weekend, men hvis man øger fokus, arbejder med faget og træner dommerne op i optimale rammer, er forudsætningerne for at træffe de rigtige kendelser bedre. Når tempoet på banen stiger, og fokus omkring kampene bliver større, så øges sandsynligheden for fejl, hvis vi ikke er klædt ordentligt på. Den acceleration har været hurtigere, end hvad dommerne kan nå at følge med i, siger Michael Johansen og sekunderes af kollegaen Kenn Hansen:

- Det er åbenlyst, at man får et bedre produkt, hvis dommergerningen ikke bare er en hobby. Det handler ikke nødvendigvis om, at vi skal være fuldtidsansatte, men man skal se i øjnene, at det, der kræves af os af omgivelserne, er en professionel toppræstation, som ikke harmonerer med amatørforhold. Vi har 22 topprofessionelle spillere på banen, og så har vi en glad amatør, som skal styre kampen og har det endelige ansvar, som potentielt afgør placeringen af flere hundrede millioner kroner.

- Spillerne griner ad os, når vi efter kampen fortæller, at vi skal møde klokken 8.30 på vores rigtige arbejde næste morgen. Vi er ofte hjemme kl. 1-2 om natten. Al min taktiske, mentale og fysiske forberedelse laver jeg i min fritid efter en 8-10-timers arbejdsdag. Det glemmer folk nogle gange, når de sætter spørgsmålstegn ved vores præstationer, forklarer Kenn Hansen, der blev kåret til årets dommer i 2012 og sammen med Jakob Kehlet er Danmarks højest rangerende dommer internationalt efter Peter Rasmussens stop.

De danske elitedommere administreres af DBU, men det er klubberne, der betaler for dommerpåsætning til deres kampe. Og Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen er ikke begejstret for idéen om fuldtidsprofessionelle dommere.

- Det er der en række ting, som ikke taler for. Dels er det ikke noget, man har specielt positive erfaringer med andre steder. I Tyskland synes man, det fungerer bedre med dommere med en civil tilknytning. Dels er spørgsmålet, om det egentlig på længere sigt er en fordel for dommerne selv at være fuldtidsansatte, for dommerkarrieren er forholdsvis kort. Og det vil under alle omstændigheder aldrig blive ligesom spillernes kontrakter, hvor man kan tjene flere år frem i tiden, lyder det.

En fuldtidskontrakt er dog heller ikke nødvendigvis endemålet for dommerne:

- Vi er det eneste skandinaviske land uden kontraktansatte dommere. Men selvom det burde være mit job at råbe på flere penge, er det ikke kun dét, det handler om for mig. Det handler om at lave en dansk model, som bedre kan få erhvervsarbejde og dommergerning til at passe sammen. For der er også nogle ulemper ved at være fuldtidsansat dommer, mener Michael Johansen.

Flere vil falde fra
I Superligaen honoreres FIFA-dommere med 10.445 kroner pr. kamp. Ikke-FIFA-dommere får enten 7.910 eller 8.655 kroner afhængigt af deres erfaring. FIFA-linjedommere får 6.330 i honorar, øvrige 5.385. Og endelig er der 1.795 i honorar til fjerdedommere.

- Umiddelbart lyder 10.500 kroner for en kamp på halvanden time som et enormt flot honorar, og det er også mange penge, hvis man ser det som halvanden times arbejde. Men det skal jo divideres ud på de 12 timer, en kamp gennemsnitligt tager inkl. transport osv. Derudover kommer træning hver dag, evalueringer, møder og mange andre obligatoriske aktiviteter, som er en del af en topdommers hverdag. Timelønnen ender med at være lavere end en kassedames. Det står ikke mål med den mængde tid, vi bruger på det, og ikke mindst det kæmpe ansvar, vi tager på os, forklarer Kenn Hansen og understreger, at det er umuligt at ernære sig kun som fodbolddommer i Danmark:

- Hvis jeg havde en Superliga-kamp hver weekend, ville det være en rigtig fin månedsløn, men det har jeg jo ikke. Lægger man det samlede antal Superliga-kampe om året sammen, så kan man ikke leve af det. Og problemet er også, at der ikke er noget sikkerhedsnet under dommerne - hvis DBU pludselig beslutter, at jeg ikke er god nok mere, eller undlader at påsætte mig kampe pga. en dårlig præstation, så kan jeg ikke betale min husleje. Bliver jeg skadet, er der heller intet kamphonorar. Det kan ingen dommer basere en økonomi på.

Peter Rasmussen fortæller, at han kraftigt overvejede også at stoppe som Superliga-dommer, inden han i første omgang valgte at nøjes med at skære de internationale kampe fra. Og Kenn Hansen har gået med samme tanker:

- Jeg overvejer hver eneste sæson, om det fortsat hænger sammen for mig. Jeg elsker at dømme fodbold, men alt har sin pris, og vi vil blive ved med at se topdommere falde fra, hvis ikke forholdene ændrer sig. Thomas Vejlgaard og Anders Hermansen stoppede på den konto, og nu har Danmark lige mistet sin eneste Champions League-dommer af samme årsag i Peter Rasmussen.

- Det er utænkeligt, at Danmark får topdommere på den helt store scene igen, hvis vi ikke får forhold, der bare nærmer sig andres landes, tilføjer han, inden samtalen afbrydes, da hans ’rigtige’ arbejde som underviser kalder på ham.

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Jesper Olsen
Onsdag 27. januar