Det er sjældent at klubber vil erkende, at de tager en chance ved at hente en spiller, men det gør Elite 3000 åbent når det gælder Patrick Pedersen. Den 30-årige spiller er efter en succesfuld prøvetræning hentet i B1903.
- Han er lidt af en lotteriseddel for os, da han er 30 år, men han har så store tekniske og fodboldmæssige kompetencer og ikke mindst også en lyst og en vilje til at gennemføre dette, at vi tror på at han kan forløse sit talent hos os, siger sportschef Johnni M. Christensen.
Mens angriberen er på plads, snakker man stadig med den tidligere AGF-forsvarer Alexander Jackson Møller.
- Vi er fortsat i dialog med Jackson Møller, men har endnu ikke afklaret om vi har en fælles fremtid, siger sportschefen.
Endelig træner den unge AB'er Kasper Enghardt med, men heller ikke her er en aftale på plads.


FC Helsingør
CampoBet 2. division




























