VM -Emil Larsen på A-landsholdet
2012-10-13 14:15:26
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Emil Larsen på A-landsholdet

Nicolai Jørgensen er skadet og Dennis Rommedahl har småproblemer, så landstræner Morten Olsen hiver OB’s Emil Larsen fra U21-landsholdet til A-landsholdet til kampen mod Italien.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det danske landshold skal tirsdag op imod Italien i en svær udebanekamp i VM-kvalifikationen, og her er holdet ramt af to skader. Nicolai Jørgensen har problemer med baglåret og har forladt landsholdet, mens Dennis Rommedahl har nogle mindre problemer med hælen.

Derfor har landstræner Morten Olsen indkaldt OB’s Emil Larsen.

- Vi kan komme i en situation, hvor vi mangler et kraftfuldt alternativ til vores fløje, og på baggrund af Emil Larsens seneste gode kampe for OB og hans indsats for U21-landsholdet i Burgos i torsdags, indkalder vi ham til A-landsholdstruppen, siger Olsen ifølge DBU’s hjemmeside.

Emil Larsen gjorde en fin figur på U21-holdet i 5-0-nederlaget til Spanien i torsdags. Morten Olsen har ikke lagt sig fast på, om han efterudtager endnu en spiller.

Annonce
Annonce

51 kommentarer

Se kommentarer
Annonce