Jørgen Toft bad i december om at stoppe sit virke i klubben efter Ove Pedersens afrejse til AGF og Troels Bechs ansættelse som cheftræner.
Toft har været knyttet til Esbjerg i en længere årrække, men forinden havde den tidligere Esbjeg-spiller (147 førsteholdskampe i 1970erne og dansk mesterskab i 1979) været cheftræner i syv år i Varde.
52-årige Toft bliver i Esbjerg resten af denne sæson som talentspejder, men han vender til sommer tilbage til Varde som cheftræner for klubbens bedste hold, der overvintrer på en tredjesidsteplads i 2. division Vest.
Varde har ikke kunnet blive enig med sin nuværende træner John Jakobsen om vilkårene for en forlængelse, så han stopper altså i klubben efter sæsonen.


Esbjerg fB
Varde
3F Superliga
CampoBet 2. division





























