Danmark -Esbjerg skriver med talentfuld back
2009-11-29 20:59:26
Foto:

Esbjerg skriver med talentfuld back

Esbjerg har skrevet en treårig kontrakt med venstrebacken Jonas Knudsen, der til daglig optræder på klubbens U19-ligahold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jonas Knudsen spås en stor fodboldfremtid i Esbjerg, og derfor har klubben da også indgået en treårig aftale med venstrebacken, der spiller på vestjydernes U19-hold og har fået sin debut på det danske U18-landshold.

- Jonas’ landsholdsdebut er naturligvis ikke hele forklaringen på, at vi har skrevet kontrakt med ham. Det skyldes først og fremmest, at vi kan se ham som en mulig SAS Liga-spiller. Han er endvidere venstrebenet, og de spillere hænger ikke på træerne, siger Michael ”Mex” Pedersen, ITU-træner i Esbjerg til klubbens hjemmeside.

Selv er den nyslåede kontraktspiller glad for den nye aftale. tillid, som klubben har vist ham med kontrakten.

- Det betyder meget for mig. Det er jo en drengedrøm, der er gået i opfyldelse, men jeg er klar over, at jeg skal arbejde hårdt for at udvikle mig, siger Jonas Knudsen.

For at give venstrebacken optimale udviklingsmuligheder er planen, at han skal med op og træne sammen med klubbens A-trup.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce