Danmark -FC Djursland, Odder og GVI i 2. division
2013-06-15 17:10:55
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

FC Djursland, Odder og GVI i 2. division

FC Djursland, Odder og GVI sikrede sig alle oprykning til 2. division, da Danmarksserierne i dag blev afsluttet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

De sidste oprykkere til 2. division skulle findes denne lørdag, hvor der var afsluttende runde i de tre Danmarksserier. Størst var spændingen i pulje 3, hvor hele fire hold stadig var i spil til de to pladser.

FC Djursland, der senest var oppe i 2010/11-sæsonen, kunne reelt nøjes med uafgjort i sin hjemmekamp mod Aalborg Freja, og det var lige nøjagtigt, hvad man opnåede efter at have vendt 0-2 til 2-2.

Odder kunne ligeledes selv ordne paragrafferne ved hjemme at gøre det af med topholdet Kolding IF, der var sikret puljesejr, men ikke kan rykke op på grund af samarbejdet med Vejle.

Og Odders mission lykkedes til fulde med en 3-1, der sikrer dem deres første tur i divisionerne nogensinde. Odder og FC Djursland altså i 2. division.

I pulje 2 mødtes Ringsted og GVI i en direkte oprykningsduel, hvor værterne kunne nøjes med uafgjort på grund af en bedre målscore.

Men det er gæsterne fra Gentofe-Vangede Idrætsforening, der kan bruge aftenen på at feste efter en 1-0-sejr, der lige nøjagtigt er nok for dem.

Dermed er de seks oprykkere fra DS'erne fundet. Inden i dag var Vanløse, B93 og SC Egedal således allerede sikret oprykning til 2. divisionerne.

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce