LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

FC Fredercia kaprer Kryger

| NordicBet Liga | 5 kommentarer
FC Fredercia kaprer Kryger
Foto: Thomas Kjær / bold.dk
Den tidligere Viborg-spiller Lasse Kryger skal de kommende to år tørne ud for FC Fredericia, der ikke tilbyder kontrakt til Hvidovres Lukasz Cieslewicz.

FC Fredericia har den seneste uge haft Hvidovres offensivspiller Lukasz Cieslewicz til prøvetræning. Her har polakken efterladt et ganske pænt indtryk, men alligevel bliver det ikke til kontrakt med jyderne i denne omgang.

- Han har efterladt et rigtig godt indtryk, i træningen, og de to kampe vi har set ham. Han har vist sig fra sin bedste side, men vi vælger alligevel en anden løsning, siger direktør Stig Pedersen til bold.dk.

Vi har, såfremt lægetjekket i dag går igennem, lavet en toårig aftale med Lasse Kryger. Vi er meget glade for, at vi er kommet i nærheden af ham, og vi forventer, at han bliver en klar forstærkning af vores trup.

- Noget af det positive ved at hente Lasse Kryger er, at han kan spille utroligt mange pladser. Han er jo naturligt angriber, men han kan også spille på de to kanter, ligesom han har opereret som back, siger Pedersen.

Lasse Kryger har de seneste sæsoner spillet i Viborg, hvor hans kontrakt ved udgangen af juni måned udløb, hvorfor den alsidige spiller kan skifte på en fri transfer.

jesper@bold.dk

Se alle kampe fra Nations League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Jesper Helmin
Tirsdag 20. november