3F Superliga -FCK-talent fortsætter i Esbjerg i foråret
2013-01-08 14:14:03
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

FCK-talent fortsætter i Esbjerg i foråret

Youssef Toutouh var i efteråret lejet ud fra FC København til Esbjerg, og vestjyderne melder nu, at man er enige om også at fortsætte samarbejdet i foråret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Esbjerg lejede i efteråret den unge offensivspiller Youssef Toutouh i FC København. Aftalen løb til nytår, men Esbjerg meldte ud, at de var interesserede i at fortsætte samarbejdet. Nu er parterne blevet enige om en lejeaftale gældende for foråret.

- Youssef er en spændende ung spiller, der har grebet chancen og er startet inde i 10 kampe i efterårssæsonen. Ud over hårdt arbejde og en god fysik kan han det ekstraordinære, der gør det svært for modstandere at læse hans spil. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet med at udvikle ham. Han kan fortsat forbedre sig, først og fremmest ved som en af de fire offensive spillere at score flere mål, siger cheftræner Jess Thorup i en pressemeddelelse.

- Det har været rigtig dejligt at komme ind i varmen og spille kampe. Lige i begyndelsen var det svært at vænne sig til en ny klub og at bo alene, men holdkammeraterne har været gode til at få mig til at falde til, og jeg føler mig nu hjemme i Esbjerg. Jeg havde slet ikke regnet med at skulle starte inde så hurtigt, men jeg synes, jeg gjorde det godt i efteråret, og jeg kan gøre det endnu bedre, siger Youssef Toutouh.

I alt nåede Toutouh 13 kampe for Esbjerg i efteråret.

Annonce
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce