




Mens FC Midtjylland er rigtig flot kørende i Superligaen, var der straks større problemer i pokalturneringen her til aften. Superligaens nummer to skulle op mod upåagtede Avedøre, men det var underdogsene, der tog føringen i kampen allerede efter 11 minutters spil.
Ken Ilsø anbefalede sig siden på bedste vis til Allan Kuhns overvejelser om en startplads, da han med to scoringer omkring den halve time bragte FCM i front. Det første af de to mål faldt på et straffespark.
I anden halvleg fik Avedøre så straffespark, og det omsatte Kenni Olsen til en udligning med mindre en 25 minutter tilbage at spille i.
Godt ti minutter før tid dukkede Mikkel Thygesen op og gjorde en ende på Avedøres drømme om rollen som favoritdræber med sit mål til slutstillingen 3-2. FC Midtjylland er dermed videre til næste runder efter en lidt for spændende kamp.


FC Midtjylland
Avedøre
Oddset Pokalen

































