2
Jesper Juelsgård har længe været rygtet væk fra FC Midtjylland, men backen bliver hos ulvene. Dermed er der ikke plads til andenmanden til venstre back, Jesper Lauridsen, som nu lejes ud.
Hobro bekræfter over for bold.dk, at man har sikret sig Lauridsen på en lejeaftale sæsonen ud.
- Vores anfører Rasmus Ingemann, der spiller venstre back, måtte i går mod Lyngby udgå med en lyskeskade. Vi vil gerne have garderinger på alle pladser, så vi er glade for at have sikret os Jesper Lauridsen, siger sportschef Jens Hammer Sørensen til bold.dk.
22-årige Lauridsen har spillet 24 Superligakampe for FC Midtjylland.
jesper@bold.dk


FC Midtjylland
Hobro
3F Superliga
Betinia Liga































