LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Farum Park får kunstgræs

| Superligaen | 66 kommentarer
Farum Park får kunstgræs
Foto: www.boesenfoto.dk

Infoboks

FC Nordsjælland - OB
Superligaen Grundspil (25/11)
bet365 2,45 3,40 2,75
NordicBet 2,50 3,65 2,65
Oddset 2,55 3,55 2,60
YouBet 2,45 3,60 2,65

Se alle kampe fra Nations League

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
FC Nordsjælland får som den første klub i Danmark fra starten af næste sæson kunstgræs på sin hjemmebane. Samtidigt installeres der også varme i banen på Farum Park.

DBU gav i foråret grønt lys til, at de danske Superliga-klubber må indføre kunstgræs på sin hjemmebane, og den mulighed har man i FC Nordsjælland nu tænkt sig at forfølge.

Furesø Kommune og FCN er således blevet enige om en aftale, der medfører både kunstgræs på Farum Park samt den påkrævede varme under banen.

- Aftalen sikrer optimale forhold for FC Nordsjællands træning og kampe året rundt, hvor vi indtil nu har været hårdt ramt af flyttedage, uvished og meget varierende kvalitet i vores arbejdsunderlag hver eneste dag. Vi vil have, at FC Nordsjælland er blandt de bedste i landet på og uden for fodboldbanen, og den ambition er vi nået markant tættere på med denne aftale. Og så betyder det bestemt også meget for os, at denne aftale kan give kommunens øvrige idræts- og boldklubber en glæde og en lettere hverdag, siger FCN-formand Allan K. Pedersen i en pressemeddelelse og fortsætter:

-Vi har naturligvis gjort vores forarbejde ordentligt ved at besøge flere klubber i udlandet, der allerede spiller deres kampe på stadions med det nyeste og bedste kunstgræs, og vi er overbeviste om, at det på alle områder vil hæve niveauet og oplevelserne fremover i Farum Park for både spillere, det voksende antal tilskuere og TV-seerne. Erfaringerne fra lande som Italien, Holland, Belgien, Norge og Sverige bekræfter dette. I FC Nordsjælland tør vi godt være anderledes og tænke langsigtet, og jeg vil gerne rose Furesø Kommune og borgmester Ole Bondo Christensen for at have vist de samme ambitioner i denne proces, der har været meget konstruktiv. De har deres andel i, at vi nu får et projekt på benene her i Furesø, som bliver til gavn for alle borgere i kommunen, og som jeg tror andre vil tage til sig i fremtiden.

Projektet mangler nu kun godkendelse i det lokal byråd, inden man kan iværksætte arbejdet, der forventes påbegyndt i maj, så kunstgræsset og varmen er på plads til starten af 2012/13-sæsonen.

Se alle kampe fra Nations League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikael Blond

66 kommentarer

StormQ 12:17          
Åh nej. Kedelig, kedelig udvikling. Mon ikke I havde klaret problemerne med at flytte kampe, bare ved at have varme i banen?
Mr. Brøndby fan 12:22          
Nej nej! Kunstgræs er vidunderlig ! :)
Peder Vendelbo Mikkelsen 12:22          
Det er alligevel lidt sejt at FCN går allin på plastik, plastik med plastik på.
quaz 12:23          
Det er alligevel lidt sejt at FCN går allin på plastik, plastik med plastik på.
Hellere kunstgræs end en håbløs stemningsdræbende løbebane :-)
fedtstensdyr 12:24          
Klamt. Men det gør nok der bliver råd til et ekstra par flasker rødvin til julefrokosten.
Fedt at ride på en dispensation så længe at DBU når at godkende kunstgræs.. Al respekt for fodbolden de spiller, men større svindler end Allan finder man nok ikke i Superligaen pt.
BoJangles 12:25          
Umiddelbart vil jeg vurdere det som meget smart af FcN. De er en klub der gerne spiller teknisk god fodbold, med bolden meget ved jorden og masser af pasninger. Det er en kunstbane perfekt til. Man skal dog vende sig til at bolden triller anderledes. Og det kan blive en fordel for dem, at de bliver vant til at spille på den bane, som så kan ende med at blive en rigtig svær udebane at besøge.

Når det så er sagt, så syntes jeg nu altid at fodbold skal spilles på græs, når det er muligt.
TH-14 12:25          
Spændende initiativ! :)
Tirsdag 13. november
Mandag 12. november