Luk

Fem års karantæne til unge Fiji-spillere

| Fiji | 4 kommentarer

Infoboks

Der blev i dag uddelt straffe til otte U21-landsholdsspillere fra Fiji, efter de for en uges tid siden tog på en bytur mod trænerens vilje. Forseelsen koster store bøder og fem års karantæne.

Der er en verden til forskel på strafudmålingen blandt de forskellige fodboldforbund, men spiller man for Fiji, er det en god ide at overholde reglerne. Det måtte otte unge U21-landsholdsspillere sande, da de for godt en uge siden tog i byen ved en landsholdssamling. Straffen kom i dag og lød på bøder fra 33.000 til 60.000 kroner samt en femårig karantæne fra al landsholdsfodbold til hver af spillerne, skriver Ekstra Bladet.

Ifølge fodboldforbundets præsident, Muhammad Shamsu Dean Sahu Khan, var landsholdsspillerne nødt til at forcere et hegn for at komme væk fra træningslejren. Herefter festede de hele natten og vendte først tilbage tidligt om morgenen.


Af Kasper Nielsen
Lørdag 16. oktober