Luk

Fem røde kort i brasiliansk fredskamp

| Brasilien | 2 kommentarer

Infoboks

Det brasilianske lokalopgør mellem Juventude og Caxias var udset til at markere fred mellem fangrupper, men på banen gik aktørerne amok. Det kostede fem udvisninger.

Fokus før det brasilianske lokalopgør mellem Juventude og Caxias var på tilskuerpladserne. Fangrupperne har normalt et ganske anstrengt forhold til hinanden, og derfor havde de to klubber inden opgøret udnævnt kampen til et fredsopgør.

Tilskuerne skulle lære at behandle hinanden med respekt, en mission der faktisk lykkedes ganske godt. Til gengæld så de to hold ikke ud til at have fattet budskabet, i hvert fald endte kampen med at blive en skandale.

Begge holds trænere blev således, ligesom tre spillere, udvist, efter en masse tumult på banen. Flere af de involverede kan nu se frem til længere karantæner, mens klubberne nok næste gang skal fokusere på en fredskamp på banen.

Caxias vandt for øvrigt kampen med 2-0.


Af Jesper Helmin
Fredag 21. januar
Torsdag 20. januar