Hele fire danskere sad bænket, da Vitesse Arnhem hjemme på Gelredome tog imod Heerenveen i den hollandske Æresdivision. Unge Bo Storm og Jakob Poulsen nødkampen fra Heerenveen-bænken, mens kampen ikke så for godt ud for de tidligere FC Nordsjælland-profiler Mads Junker og Anders Due, der havde udsigt fra Vitesses bænk. Heerenveen vandt nemlig kampen med 2-1
Det var dog Vitesse, der kom først på måltavlen, da hjemmeholdets Fred Benson midt i førstehalvleg bragte Vitesse foran med 1-0.
I anden halvleg slog den tidligere Malmø-spiller, brasilianske Afonso Alves, dog til tre gange og afgjorde kampen til Heerenveens fordel. Det sidste mål blev sat ind på straffe efter 76 minutter.
Jakob Poulsen spillede den sidste halve time for gæsterne, mens Mads Junker kom på banen for Vitesse de sidste 20 minutter. De sidste to danskere så hele kampen fra hver sin udskiftningsbænk.
Med sejren tog Heerenveen et vigtigt skridt op mod den UEFA Cup-givende femteplads, som nu blot er tre point væk, mens Vitesse ligger i umiddelbar nedrykningsfare - á point med Sparta Rotterdam, der ligger under nedrykningsstregen.


Vitesse
Heerenveen
Æresdivisionen


























