1. Division B -Granskov: Et fantastisk skadesforløb
2013-04-23 16:42:36
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Granskov: Et fantastisk skadesforløb

Den tidligere FC Nordsjælland-angriber Andreas Granskov er kommet styrket og endnu mere fit ud af sin seks måneder lange genoptræning. Nu sigter han efter Mouscron-debut.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I sommer skrev den tidligere FC Nordsjælland-angriber Andreas Granskov med den belgiske traditionsklub Mouscron, men ganske kort tid inde i sit ophold rev han sit ene korsbånd over, hvorfor den indtil nu udelukkende har stået på genoptræning.

Men den 24-årige Granskov har nu planmæssigt tilbage, og det i en styrket udgave.

- Jeg har forsøgt at få noget positivt ud af forløbet. Jeg har blandt andet arbejdet meget med min kost, og det har resulteret i både vægtab og en lavere fedtprocent. Jeg har brugt voldsomt meget tid på min fodbold i forhold til tidligere, 50-60 timer om ugen plus ekstra fransk undervisning på mit eget initiativ.

- Jeg er blevet bedre til at tage vare på mig selv, og det var faktisk været en fantastisk skadesforløb, hvis man kan sige det. Jeg er i hvert fald styrket mentalt og i bedre fysisk forfatning end før skaden.

Mouscron er efter en fin sæson med i oprykningsspillet, hvorfor sæsonen fortsat indeholder syv kampe. Granskov er begyndt at træne med, men er usikker på, om han når sin debut i denne sæson.

- Jeg ved ikke, hvad trænerne tænker, men jeg kan i hvert fald stort set træne fuldt med. Jeg har ikke selv nogen forventninger, målet har hele tiden været næste sæson, og jeg kan allerede nu sige, at her er jeg helt sikkert med for fuld damp fra starten, siger Granskov.

- Men det bliver et spændende slutspil, og jeg håber selvfølgelig, det ender med oprykning.

Granskov har kontrakt med Mouscron indtil sommeren 2014.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce