Luk

Haucke har lukket norsk aftale

| 1. Division | 0 kommentarer

Infoboks

Emil Haucke har skrevet kontrakt med Nybergsund for resten af den norske sæson og ser frem til at få spilletid i benene.

Den tidligere AaB-stopper Emil Haucke er efter et kort visit tilbage i Danmark tilbage i norsk fodbold, hvor han har lavet en aftale for resten af sæsonen med sin tidligere klub Nybergsund, der er at finde i den næstbedste række.

- Markedet er presset i Danmark, så jeg er meget glad for den her mulighed. Det er en god aftale for mig, og jeg ser frem til at være i en klub, der tror på mig. Forhåbentligt får jeg nu en masse spilletid, siger Haucke til bold.dk og tilføjer:

- Den norske sæson slutter jo ret tidligt, så det er reelt kun tre måneder i første omgang. Derefter jeg er åben for det meste og vil fortsat gerne spille i Danmark, selv om det ser lidt svært ud for tiden.

Haucke kan se frem til en spændende halvsæson med Nybergsund, der slås for livet i bunden af rækken.

- De ligger omkring nedrykningsstregen nu, men har fået lidt ekstra midler, som de blandt andet har valgt at bruge på mig. Det er en meget tæt række, så alt kan ske, men først og fremmest skal vi forsøge at komme væk fra bunden, siger Haucke.

Den 22-årige forsvarsspiller har tilbragt meget af opstarten hos Viborg, der dog ikke havde midlerne til at tilbyde ham en passende aftale.

mikael@bold.dk


Af Mikael Blond
Tirsdag 1. december
Mandag 30. november