Nicklas Helenius blev for nyligt rykket på i AaBs A-trup, og da klubben for nyligt mødte OB fik Helenius lov til at starte på banen. Angriberen nyder at være en del af førsteholdtruppen, men erkender også, at der er flere områder han skal forbedre sig på.
- Jeg nyder det i øjeblikket og er glad for, at jeg har fået chancen, så nu vil jeg bare gerne være med i hver eneste kamp. Jeg har altid haft masser af selvtillid, og det har jeg stadig. Men jeg kan godt se, at jeg stadig mangler noget fysik, selvom det er gået bedre end ventet. Og så skal jeg stadig blive bedre til at arbejde med bolden efter min førsteberøring, fordi tempoet er højere i Superligaen, lyder det fra Helenius, som har fået et yderst positivt indtryk af klubbens nye træner Kent Nielsen.
- Jeg synes, Kent viser lidt mere, at han er til stede. Han råber lidt mere af os, og han viser virkelig, at han gerne vil vende det her sammen med os. Jeg siger ikke, at Magnus ikke gik op i det, for det gjorde han. Men vi kan virkelig mærke, at Kent er til stede, fortæller den 19-årige angriber til nordjyske.
Nicklas Helenius har nettet en gang for nordjyderne. Det skete, da AaB d. 12. september tabte 3-2 til AC Horsens.


AaB
3F Superliga































