1. Division -Hobro forlænger med profil
Foto: Jens Stadsgaard / stadsgaard.com
2011-08-30 13:07:50
Foto: Jens Stadsgaard / stadsgaard.com

Hobro forlænger med profil

Kasper Fisker har forlænget sin kontrakt med Hobro. Den nye aftale mellem parterne løber til udgangen af 2013.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kantspilleren Kasper Fisker har for alvor fundet lykken i Hobro, hvor han er en af nøglespillerne på 1. divisionsmandskabet. Det bliver han nu belønnet for, Fisker har skrevet under på en kontraktforlængelse med klubben.

- Vi er utrolig glade for at forlængelsen med Kasper Fisker, som jeg ser som en utrolig vigtig spiller på vores hold. Han er fremragende på bolden og passer dermed perfekt ind i vores og cheftræner Jakob Michelsens offensive tilgang til spillet, siger sportschef Jens Hammer Sørensen.

- Med sine gode præstationer henover de seneste seks måneder og sin måde at spille på, er der også andre klubber, der finder Kasper attraktiv, så det er på alle måder en forlængelse, jeg er glad for.

23-årige Fiskers nye aftale løber helt frem til udgangen af 2013.

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce