1. Division -Hobro snyder Viborg for Fisker
Foto: Jens Stadsgaard / stadsgaard.com
2010-07-14 08:45:48
Foto: Jens Stadsgaard / stadsgaard.com

Hobro snyder Viborg for Fisker

Kasper Fisker var egentlig enig med Viborg om en kontrakt, men så blev han bedt om at vente et par dage, og det udnyttede Hobro til at forlænge med ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Sommeren har budt på prøvetræning i SønderjyskE og forhandling med Viborg for kantspilleren Kasper Fisker. Nu er det hele imidlertid alligevel endt med, at han har forlænget sin kontrakt med Hobro med et år.

- Jeg var jo stort set enig med Viborg, de manglede sådan set bare at godkende det. De bad mig vente et par dage, på grund af nogle økonomiske ting, men i mellemtiden kom Hobro med et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til, siger Fisker til bold.dk.

- Samtidig var der en del af de andre spillere i Hobro, der forlængede. Vi har det fantastisk på vores hold, og at vi rykkede op gav os en fælles oplevelse, som jeg selvfølgelig gerne vil føre videre.

Fisker skulle i Viborg have spillet fodbold på fuld tid, men den drøm er ikke fejet af banen med forlængelsen i Hobro.

- Der er jo ikke fuldtidsfodbold i Hobro, selvom økonomien måske er derefter. Vi træner kun fire gange om ugen, men jeg satser på at gøre det godt i 1. division i et år, og så må vi se om der byder sig noget derefter, for jeg har stadig ambitioner om at komme op og spille højere oppe, siger Fisker.

Kasper Fisker har udover Hobro repræsenteret Skive og Randers FC.

jesper@bold.dk

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce