IFAB forbyder halsedisser
2011-03-05 15:21:42
Foto: Ercan Balak / bold.dk

IFAB forbyder halsedisser

Fra juli måned er det slut med halsedisser i fodbold. Derudover kommer der til at være måldommere med til EM 2012, mens det sydamerikanske fodboldforbund har fået lov til at fortsætte med den usynlige frisparksspray.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fodboldens lovmagere fra IFAB, der er en sammenslutning mellem FIFA og de respektive britiske fodboldforbund, og som blandt andet har myndigheden til at ændre de gældende fodboldregler på verdensplan, afholdte lørdag deres årlige møde i Wales, hvor der var flere ting på dagsordenen.

IFAB har blandt andet besluttet, at der til EM-slutrunden i 2012 vil være to ekstra dommere med, som man kender det fra Champions League og Europa League. Derudover fortsætter forskningen omkring elektroniske hjælpemidler i forbindelse med at vurdere, om en bold har krydset målstregen eller ej.

IFAB valgte også at bandlyse de såkaldte halsedisser, som man blandt andet ser spillere som Mikkel Beckmann og Ashley Young spille med. Fra og med juli måned, må spillere ikke længere optræde på banen med sådan en halsedisse.

Derudover fik det sydamerikanske fodboldforbund lov til at fortsætte med at bruge den såkaldte usynlige frisparksspray, som man har brugt i de seneste par år. Sprayen bliver brugt til at markere hvor muren skal stå, så spillerne ikke længere kan luske sig fremad, når dommeren ikke kigger.

Sprayen, der er udviklet af en argentinsk journalist, forsvinder automatisk efter et minut, og har været et flittigt brugt værktøj i Sydamerika.

Annonce
Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce