Luk

Irriteret Budtz: Jeg vil bare i gang

| Bundesliga | 2 kommentarer
Irriteret Budtz: Jeg vil bare i gang
Foto: Jesper Zacho / agf-foto.dk

Infoboks

PSV Eindhoven - LASK
Europa League Gruppe D (24/10)
bet365 1,57 4,33 5,00
NordicBet 1,62 4,30 5,40
Oddset 1,58 4,10 5,10

En træningskamp for østrigske Linzer kastede ikke en kontrakt af sig for Ole Budtz, der er irriteret over ikke at have holdkammerater at træne med.

Ole Budtz er en af de spillere, der er hårdt ramt af finanskrisen. Siden hans kontrakt med AGF i sommer udløb, har forsvarsklippen haft et ophold hos norske Notodden, men nu er han igen uden klub.

I sin søgen efter ny arbejdsgiver har Budtz været i Østrig, hvor han spillede træningskamp for Linzer.

- Jeg var dernede og spille en træningskamp for dem, og det gik sådan set fint nok, men det udmundede ikke i yderligere træninger. Der var lidt uro i klubben, da jeg kom derned, så det var ikke den bedste timing, siger Budtz til bold.dk.

Budtz er nu tilbage i Århus, og håbet er, at han hurtigt kan finde en klub i lokalområdet. Forsvarsspilleren er klar til at tage et skridt ned, for bare at få noget bold i benene.

- Nu har jeg det bare sådan, at jeg vil i gang. Jeg gik jo også halvanden måned, fra min kontrakt med AGF i sommer udløb, til jeg skrev kontrakt med Notodden. Det er ikke godt for mig, og det irriterer mig også mentalt, siger Budtz.

- Jeg vil have nogle holdkammerater og se hver dag, og jeg vil have et sted at træne. Jeg er i Århus, hvor min familie bor, så det kunne selvfølgelig være optimalt at få noget her omkring.

- Jeg vil gerne i gang, jeg skal i form, og have nogle kampe i weekenderne. En halvt år lang aftale et sted, det kunne sagtens blive aktuelt. Om det så skal kombineres med noget arbejde ved siden af, så må jeg se på det. Jeg er åben for det hele, siger Budtz til bold.dk.

Århus byder, udover AGF, på 1. divisionsfodbold i Brabrand, samt 2. divisionsfodbold i Aarhus Fremad.

jesper@bold.dk


Af Jesper Helmin
Mandag 21. oktober