FC Midtjylland købte midt i august AGFs Jakob Poulsen, men ulvene har endnu ikke kunnet benytte den stærke midtbanespiller. Poulsen blev nemlig kort før salget opereret i anklen, og den operation har siden holdt ham ude.
- Det går stille og roligt fremad hver dag, så det er dejligt. Jeg er i gang med ankeløvelser og genoptræning af læggen og ankelledet. Jeg kan også gå nu, men løb og sådan noget er for tidligt, siger Jakob Poulsen til bold.dk.
- Jeg ved ikke hvor lang tid det kommer til at tage, før jeg er tilbage på banen, men jeg bygger på hver dag, og jeg er forhåbentlig ude at løbe om nogle uger. Jeg tager det dog stille roligt, så jeg ikke får nogle følgeskader på grund af overbelastning.
Jakob Poulsen skrev i august under på en treårig kontrakt med de midtjyske ulve.
jesper@bold.dk



FC Midtjylland
3F Superliga




























