Ligue 1 -Jakob Poulsen åben for Superligaen
2013-12-10 14:54:01
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Jakob Poulsen åben for Superligaen

Jakob Poulsen er ved at være træt af bænken i Monaco. Han er åben for Superligaen men kender endnu ikke Monacos planer for ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jakob Poulsen er på en velpolstret kontrakt i Monaco, men det er småt med spilletiden. Nu åbner han op for et skifte til Superligaen, eksempelvis på en lejeaftale. Men han kender endnu ikke Monacos planer for ham.

- Det, der er vigtigt for mig, er spilletid lige nu. Superligaen er bestemt også interessant, og jeg vil da hellere til et tophold, end jeg vil ligge og rode i bunden. Men det er ikke sådan, at jeg vil til Danmark for enhver pris, siger Jakob Poulsen til BT.

- Det hele afhænger af, hvad Monaco vil være med til. Vi har et møde med dem om en uges tid, og så må vi se, hvordan de ser på mulighederne, siger Jakob Poulsen.

Den 30-årige midtbanemand fortæller, at hverken han eller hans agent har været i kontakt med FC Midtjylland om en mulig aftale.

Annonce
Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce