Æresdivisionen -Jakob Poulsen debuterede i nederlag
Foto:
2006-03-05 11:48:23
Foto:

Jakob Poulsen debuterede i nederlag

Jakob Poulsen spillede lørdag sine første 90 minutter for Heerenveen, da den frisiske klub tabte med 4-1 hos PSV Eindhoven.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ligesom Hjalte Nørregaard havde Jakob Poulsen fået chancen fra start for Heerenveen, og den tidligere Esbjerg-spiller gjorde det godt på højre back trods PSVs klare sejr og til trods for to scoringer af hans direkte modstander i store dele af kampen, Elfenbenskystens Arouna Kone.

Phillip Cocu og forsvareren Alex scorede også for PSV, mens den tidligere Hearts- og Leicester-angriber Mark De Vries stod bag Heerenveens 2-1 reducering.
Fernando Derveld spillede også hele kampen for Heerenveen, mens Hjalte Nørregaard blev skiftet ud i 72. minut ved stillingen 2-1.

På Gelredome i Arnhem tabte Mads Junker og Vitesse med 3-1 til Roda – klubbens femte nederlag i træk.
En udvisning til forsvareren Siebe Blondelle ved stillingen 1-1 beseglede Vitesses skæbne i kampen.

Annonce
Annonce
Annonce