3F Superliga -Jesper H. bliver på hospitalet til mandag
2011-09-25 15:14:51
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Jesper H. bliver på hospitalet til mandag

FC Nordsjælland-keeper Jesper Hansen kom galt afsted mod AGF og måtte køres på hospitalet, hvor han foreløbigt bliver med en hjernerystelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det alvorligt ud, da FCN-keeper Jesper Hansen efter et sammenstød med AGF's Søren Larsen i lørdagens Superliga-opgør forsøgte at komme til hægterne. Det lykkedes ikke, og han måtte lade sig udskifte og køre på hospitalet.

Her er han fortsat med hvad der har vist sig at være en hjernerystelse.

- Jesper har pådraget sig en hjernerystelse. Han har i nat ligget på intensiv afdeling på Århus Universitetshospital, hvor hans hoved er blevet CT-scannet. Scanningen viste heldigvis intet unormalt, og søndag er han blevet flyttet til ortopædkirurgisk afdeling, hvor han foreløbig skal ligge til observation til mandag, siger FCN's leder af den medicinske afdeling, Jakob Møller.

Unge David Jensen kom ind og fik debut i stedet for Hansen, der han bliver formentligt i kassen også i det kommende opgør mod SønderjyskE.

- Det ville være helt uforsvarligt at regne med ham i forhold til kampen på søndag hjemme mod SønderjyskE. Men derefter kommer der er en landskampspause, og så kan det være, vi har ham tilbage i topform efter den. Vi må vente og se, hvordan han gør fremskridt, når vi får ham tilbage, og han er klar til at komme på træningsbanen igen, siger Jakob Møller.

David Jensen holdt buret rent efter han kom ind, men FC Nordsjælland tabte alligevel opgøret 1-0.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce