Jesper Jørgensen valgte i sommer at tage på eventyr, efter et par succesfulde år hos Kolding FC. Ambitionen var at komme til engelsk fodbold, og bagdøren hertil skulle være en halvsæson i Irland.
Her tørnede Jørgensen, med fin succes, ud for Galway i efteråret, men da klubben ved årsskiftet droppede fuldtidsprofessionalisme, valgte Jørgensen at vende hjem. Nu er en ny klub fundet, Jørgensen spiller i foråret i Greve.
- Det er en god spiller og en klar forstærkning. Han er en god type, der både kan spille kant og fremme. Vi har manglet en angriber med speed til pladsen ved siden af Lundby, og det har vi fået, siger cheftræner Morten Eskesen.
Jesper Jørgensen har udover Kolding og Galway repræsenteret Frem, Lyngby og AGF.


Greve
CampoBet 2. division































