Luk

Jon Dahl med i Stuttgart-sejr

| DFB Pokal | kommentarer
Jon Dahl med i Stuttgart-sejr

Infoboks

Inter - Dortmund
Champions League gruppe F (23/10)
bet365 2,40 3,50 2,90
NordicBet 2,38 3,60 3,10
Oddset 2,30 3,50 3,00

Jon Dahl Tomasson var med fra start, da Stuttgart vandt 4-2 over Babelsberg i pokalturneringen. Hannover slog Dortmund 1-0.

Der bør være klasseforskel, når Bundesligaholdet Stuttgart møder Regionalligaholdet Babelsberg, og det var der også i går. Stuttgart kom foran efter et kvarter ved Robert Hilbert, i en kamp, som i øvrigt blev forsinket et kvarter på grund af en massiv tilstrømning af tilskuere.

De mange fremmødte kunne ti minutter efter pausen se Mathieu Delpierre bringe gæsterne fra Stuttgart foran med 2-0, før hjemmeholdets Ben-Hatira reducerede 2-1. Mario Gomez scorede til 3-1 efter en times spil, men Ben-Hatira reducerede igen ti minutter senere. Ti minutter før tid slog Cacau dog sejren fast med sit mål til slutresultatet 4-2.

I Dortmund kom målmand Roman Weidenfellers udvisning fem minutter efter pausen til at koste dyrt. Den rutinerede målmand blev erstattet af den 21-årige amatørspiller Sören Pirson, og han var ikke i stand til at forhindre Vahid Hashemian i at score kampens eneste mål fem minutter før slutfløjtet.

Bochum havde besøg af Karlsruhe, og her kunne hjemmeholdet trække sig sejrrigt ud. Bochum kom foran 2-0 efter mål af Theofanis Gekas og Heiko Butscher, men Karlsruhe kom tilbage efter to mål af Massimiliano Porcello. Tre minutter før tid afgjorde Bochums Heiko Butscher imidlertid kampen. Med sit andet mål sikrede han Bochum en sejr på 3-2 og avancement i turneringen.


Af Jakob Horn
Tirsdag 22. oktober
Mandag 21. oktober