Luk

Kim Poulsen ny FIFA-instruktør

| Venskabskampe | 2 kommentarer

Infoboks

Som den blot anden dansker er Kim Poulsen blevet FIFA-instruktør. Den tjans gør hele verden til tanzanianske landstrænernes arbejdsplads.

Kim Poulsen har i tre år været i Tanzania, hvor han startede som U-landstræner, men siden foråret 2012 har været A-landstræner. Det østafrikanske land har under Poulsens ledelse markeret sig flot, og det har man bemærket hos FIFA.

Poulsen er således, som den blot anden dansker, blevet udnævnt til FIFA Coaching Instructor.

- Jeg er fra årsskiftet blevet FIFA Coaching Instructor, og det går i al sin enkelthed ud på, at jeg bliver sendt ud i den store verden som instruktør hos de forbund, som har bedt FIFA om at få et kursus, siger Poulsen til bold.dk.

- Som udgangspunkt bliver jeg nok primært sendt ud til andre lande i Afrika så længe jeg opholder mig i Tanzania, men ellers er det hele verden, der er arbejdspladsen.

Den eneste anden dansker tilknyttet FIFA som Coaching Instructor er Jan Poulsen.

jesper@bold.dk


Af Jesper Helmin
Lørdag 23. oktober