Luk

Kirk erstatter Kier i Næsby

| 2. Division | 0 kommentarer
Kirk erstatter Kier i Næsby
Foto: Thomas Kjær / bold.dk

Næsby har tilknyttet den tidligere Thisted-målmand Kristian Kirk som erstatning for Christian Kier.

Kristian Kirk er ny mand i Næsby efter bruddet med Thisted tidligere på måneden.

Målmanden skal erstatte Christian Kier, der har forladt 2.-divisionsklubben efter sæsonafslutningen.

- Han er en rutineret herre med Superliga-erfaring i bagagen. Kristian Kirk har oplevet både op- og nedture på fodboldbanen, men har stadigvæk 'ild i øjnene'. Han var en Thisted F's bærende spillere i den forgangne sæson og er vant til at tage ansvar, siger Næsbys ny sportschef Simon Stasiak til klubbens hjemmeside.

26-årige Kirk, der har en fortid i Viborg og har én Superliga-kamp på CV'et, valgte at forlade Thisted efter sidste sæson for at flytte til Odense af hensyn til kæreste og uddannelse.

- Jeg har altid syntes, at Næsby spillede god fodbold. Og da jeg skulle flytte til Odense, hvor min kæreste bor, var der ikke så langt fra tanke til handling. Det var ikke svært for mig at vælge Næsby Boldklub som min nye klub, udtaler målmanden.

I Næsby får Kirk konkurrence fra Rasmus Lund og Mathias Glintborg.


Af Jesper Olsen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 19. oktober